Salmer og Spaghetti

Et tilbud til børn og deres forældre, bedsteforældre, tanter, onkler og store søskende.

Vi begynder med en kort gudstjeneste i Nødebo kirke kl.17.00, tilrettelagt så selv de mindste kan være med. Derefter går vi i præstegården, hvor der er dækket op til en gang fantastisk velsmagende spaghetti med kødsovs, lavet med kærlig hånd af kirkens søde frivillige personale. Is til børnene!

Af hensyn til planlægning bedes man melde sig til senest dagen før til præstesekretær Allan Høier (48480719 tirsdage fra kl.10-16) eller på mail alho@km.dk Deltagelse er gratis…

Hver den sidste torsdag i måneden kl. 17 (dog ikke juni, juli og december).